|
Gaffa, September 2008
"Med ringlende guitarer og et vemodigt pophjerte spiller århusianske Brint sig lige ind i den britiske guitartradition. Der er både patos, fart og rigtig gode melodier her, og en generel feel-good-stemning. Danny fremstår som en god frontfigur på vokal og guitar, og kan både de hurtige sange og det mere Beatles-inspirerede Apple Trees and Mills. Brint har ikke de helt fede hooklines, men det bliver til en vis grad opvejet af en overbevisende bandfornemmelse og den følelse af noget rigtigt, der strækker sig over alle fire sange.
Lyden er klar og transparent, og de meget rene guitarer og keyboardmelodier får et fint modspil i de mere skramlede trommer, der igen leder tankerne hen mod 60'erne. Brint har fat i noget temmelig rigtigt og sympatisk og vil både kunne lave singler og album. Jeg tror, at de skal arbejde mere målrettet med 60'er-lyden, for dér fungerer specielt trommer og vokal ekstra godt for dem." |



